MENUMENU

Realkreditlån

real

Jeg anbefaler et realkreditlån.

 

Den ovenstående sætning er noget, som mange danskere har hørt før. Det er en typisk sætning, der kommer fra bankrådgiveren eller bekendte, der gerne vil give råd når der skal optages et lån ved et eventuelt huskøb. Realkreditlån er nemlig et af de mest populære lånetyper i Danmark, da det kun gives mod sikkerhed og pant i fast ejendom. Det vil sige, at du kun kan optage et realkreditlån, hvis du stiller sikkerheden i en bolig eller anden fast ejendom, som låneinstituttet godtager som sikkerhed.

 

I det ligger der mange fordele, men også enkelte ulemper. Fordelene er, at udbuddet af disse lån altid er på et højt niveau, da det anses som et sikkert lån – både af låntageren, men også af dem, som giver lånet. Det er derfor også en velkendt form for lånmetode, og det er et stort kompliment at få i lånbranchen. Ulempen ved realkreditlån opstår ofte, når låntypen skal vælges. Der er nemlig forskellige slags låntyper indenfor realkreditlån, og det forvirrer mange danskere, der står overfor et snarligt huskøb.

Typer af realkreditlån

Generelt set findes der hundredevis af realkreditlån verden over, og det er altså rigtig mange muligheder, når du bare gerne vil optage et lån til huskøb. Derfor er der heldigvis lavet en kategorisering, hvor realkreditlån opdeles groft i to typer.

 

Disse to typer er henholdsvis fastforrentet lån og rentetilpasningslån.

 

Du har højst sandsynligt også hørt om disse to forskellige typer af realkreditlån, men for en god ordens skyld, så lad os da lige genopfriske hukommelsen med en gengivelse af hvad de to slags kategorier indenfor realkreditlån egentlig består af.

 

Fastforrentet lån

Et fastforrentet lån er, som navnet svagt hentyder til, et lån, der er fast. Det vil sige, at du kan være sikker på at renten på dit lån ikke stiger eller falder i takt med omgivelserne i den finansielle verden. Det er den sikre type af realkreditlån, og mange husejere vælger denne type lån, da de ved lige præcis hvor stor en husleje, der skal betales hver måned.

 

Det er en dejlig sikker følelse at have, og der er ikke grund til bekymring, når de i nyhederne fortæller, at renten er på vej op igen. Selvom den sikre følelse begrænser lånets muligheder for at tilpasse lånet, så er der stadigvæk rigtig mange muligheder med et fastforrentet lån. Der er nemlig mange lånetyper inde under denne kategori af realkreditlån.

 

Mange låneinstitutioner sælger denne type lån som et fastforrentet obligationslån.

 

Rentetilpasningslån

Den anden gruppe af lånetyper er rentetilpasningslånet, og her fortæller navnet mere om lånet end den anden kategoris navn gjorde. Her handler det om at dette lån tilpasses efter renten. Du kan derfor ikke være sikker på din husleje i hele låneperioden, men du kan derimod få en langt lavere husleje ved at binde dig til en rente i kortere perioder. Det er for mange danskere en stor fordel, at kunne få en langt lavere husleje, og dermed større rådighed hver måned til mange andre ting.

 

Denne type lån går også ind under navnet FlexLån, som du nok gentagende gange har hørt om igennem reklamer, bekendte og via internettet. Rentetilpasningslån eller FlexLån, som det jo også hedder nogle steder, kom først til Danmark i 1996. Her blev det altså et stort hit, da mange danskere så muligheden for at få en lavere husleje, hvor de til gengæld afgav den mere sikre løsning.

 

Med et rentetilpasningslån er der stor mulighed for at tilpasse lånet, både når det gælder låneperiode og også når det kommer til andre specifikke elementer på lånet.

Sådan vælger du dit realkreditlån

Nu hvor du har fået et indblik i hvilke kategorier, der gemmer sig under realkreditlån, så er tiden kommet til enten at undersøge de to lånekategorier nærmere, ellers er det tid til at tage en beslutning nu.

 

Først bliver du nødt til at gøre op med dig selv, hvordan din egen personlighed er. Er du den sikre type eller kan du godt lide at tage mindre risici? Din fremtidige situation er i allerhøjeste grad også vigtigt i denne sammenhæng, da lånet typisk i en længere periode skal tilbagebetales, og det skal du kunne gøre med din nuværende økonomiske situation.

 

Derfor er der mange forholdsregler inden du går ud, og tager et lån ved et eventuelt boligkøb. Det vigtigste er bare, at du kender til realkreditlånet og hvilke lånetyper der findes – kort sagt, så er der som førnævnt et lån, hvor renten er fast i hele låneperioden, og et lån hvor renten kan låses fast i kortere periode.