Kan man låne penge, selvom man står i RKI?

Kan man låne penge, selvom man står i RKI?

Ja, det kan du godt – men det er brandulovligt at gøre. For du må ikke optage ny gæld, hvis du allerede er registreret som dårlig betaler – og du må ikke optage nye lån, for at betale gamle lån ud. Det er et meget uheldigt og ubehageligt skråplan at komme ud på.

Selvfølgelig kan du altid forsøge, om du kan låne penge online ved at udfylde en låneansøgning hos en af låneudbyderne på nettet – og så se, hvad svar du får. For hos nogle udbydere af online lån er man lempeligere end hos andre med at tjekke, om du er optaget i Experian’s (RKI) eller Debitor Registerets fortegnelse over dårlige betalere.

Men der er efterhånden meget langt imellem og de få låneudbydere der stadig måtte acceptere en låneansøgning trods en RKI-registrering, kan du som oftest kun låne småbeløb hos til en svimlende høj rente. Så låner du for at udbetale gammel gæld, er det sjældent muligt at kunne låne så højt et beløb, som det du har brug for.

Lad være med at låne, hvis du står i RKI

Ved du, at du er optaget i RKI, bør du i stedet finde ud af, hvad du er registreret for og kontakte de pågældende for at indgå en afdragsordning. Det er oftest nok til, at de sletter din RKI-registrering. Det sker dog sjældent før, de har set bevis på, at du kan overholde dine afdrag på den ordning, I har indgået.

Du behøver ikke engang ringe til RKI for at finde ud af det. Alt hvad du behøver at gøre, er at gå ind på www.dininfo.dk og logge ind med dit Nem ID. Så kan du få en oversigt over, hvem der har registreret dig og for hvor stort et beløb, du er registreret.

Derefter kan du tage fat i de pågældende kreditorer og finde en løsning, der sender dig ud af RKI-registeret.

Comments are closed.